|
Manglende eller ufuldstændig risikovurdering kan få uheldige – og i værste fald alvorlige konsekvenser. Det påvirker virksomhedens planer, beredskab og daglige rutiner. De fleste fejl, mangler og uheld kan ofte spores tilbage til huller i den gennemførte risikovurdering. Derfor tager MANconsult risikovurdering yderst seriøst – det er faktisk et af vores faglige specialer. Vi helmer ikke før vi har et godt billede af virksomhedens aktiviteter og anlæg. Det gælder under normal drift – samt ved driftsstop, reparationer og service m.v. Alle relevante situationer skal belyses. Det væsentlige bliver synligt på en overskuelig måde. Vores metode dokumenterer hele processen fra risikofaktorer, over forbedringer til kontrolpunkter og opfølgning. Den bliver derfor et værdifuldt arbejdsværktøj for virksomheden fremadrettet.
|
|
Samtidig er det ofte muligt at koble risikovurderingen direkte til arbejdsinstruktioner og anden medarbejderinformation. Dette sker ved inddragelse af medarbejdere og ved - efter aftale - at filme arbejdsprocesser undervejs i forløbet. Resultatet bliver materiale som medarbejderne kan forstå og forholde sig til. Og virksomheden sparer tid og ressourcer.

|