Energistyring, Energiledelse og LEANergi

Energi og energibesparelser handler ikke kun om de tekniske anlæg og teknologiske løsninger.

Det handler i høj grad også om den måde hvorpå vi anvender energien og de tekniske anlæg - den menneskelige faktor.

Energiledelse ligger tæt op ad de mere udbredte ledelsessystemer indenfor eks. kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. MANconsult er eksamineret auditor indenfor flere ledelsessystemer, se også Ledelsessystemer og auditering.

Ved at kombinere denne viden med vor mangeårige erfaring på energiområdet får du en helt unik og kompetent sparringspartner på området. Vi har erfaring fra opbygning og implementering af mange ledelsessystemer og herunder også certificering auditering.

LEANergi. LEAN og energibesparelser går hånd i hånd. I LEAN-kulturen arbejdes med værdistrømskortlægning, løbende forbedringer mm. I MANconsult har vi erfaring med LEAN-metoder og værktøjer, og ved at kombinere denne viden med vor mangeårige erfaring på energiområdet, har vi udviklet et helt nyt koncept – LEANergi. Her kobler vi energiområdet på virksomhedens eksisterende LEAN-proces og organisation.


LEANergi konceptet bygger på følgende hovedelementer:

  • Afklaring af mål og målstyring, samt den aktuelle organisering
  • Undervisning af Ildsjæle/LEAN-ambassadører/vedligeholdelses-medarbejdere i energifaglige emner i relation til værdistrøms-kortlægning, drift (tavlemøder), nyinvesteringer mm. (Træn-træneren)
  • Udrulning via eksisterende LEAN-proces/-organisation ift. drifts-, vedligeholdelses- og projektorganisationen.

Resultatet er en effektiv og dokumenteret kompetenceopbygning og ikke mindst en optimal implementering og forankring på virksomheden.

Energistyring og energiregistrering er metoder og værktøjer, som i høj grad understøtter overvågning og opfølgning på energiforbruget. Ofte er energiforbruget fordelt på mange enkeltmaskiner, anlæg og afdelinger.

Effektiv overvågning og opfølgning på energiforbruget kan ofte kun realistisk set ske vha. Energiregistrings-/data-logningssystemer. Dels er der tale om mange parametre, og dels vil der normalt være tale om store datamængder.

Ligeledes vil der være tale om en betydelig databehandling, og ikke mindst fremvisning af data grafisk for hurtigt overblik og overskuelighed.
Joomla CMS hjemmeside udviklet af inFront media