EM Fiberglas A/S
|
Unikt samarbejde med EM Fiberglas A/S Glasfiberproduktionen omfatter en lang række kemiske produkter, der kræver stor opmærksomhed vedrørende især arbejdsmiljø og sikkerhed samt miljø- og brandforhold. Der er ca. 150 ansatte på virksomheden, og heraf er der en stor andel af Polske medarbejdere i produktionen. Medio 2008 indgik EM Fiberglas A/S en rammeaftale med MANconsult om drift og udvikling af systemer og projekter indenfor kvalitet, miljø, arbejdsmiljø- og sikkerhed samt energi. Målet er at ledelsessystem og projekter skal effektiviseres og forenkles – og at der skal være umiddelbar mulighed for efter behov at trække på kvalificeret faglig sparring.
|
MANconsult refererer til virksomhedens øverste ledelse, og sidder med ved bordet omkring væsentlige beslutninger. I praksis medvirker vi også til at føre beslutningerne ud i livet i tæt samarbejde med den øvrige organisation. ”For os er det virkeligt en god løsning at kunne tilknytte en kompetent sparringspartner med en bred faglig profil, der passer perfekt til vores opgaver og udfordringer”, udtaler divisionschef Alex Birkenfeldt fra EM Fiberglas A/S.
”Vi får mulighed for at kunne foretage en række organisatoriske ændringer, og samtidigt holde fremdrift på en række vigtige projekter og aktiviteter ved MANconsults hjælp. Alternativt ville vi risikere at tabe en række forretningsmæssige muligheder på gulvet”.
|



