Chef til leje i virksomheden - som fleksibel ressource

Efter nogle få år bliver et ledelsessystem (kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed…)
en mere almindelig del af hverdagen og kulturen i virksomheden.

Så oplever mange virksomheder, at ressourcebehovet til driften af systemet bliver væsentligt mindre. Og det hænger ganske enkelt ikke sammen økonomisk at opretholde en fuldtidsstilling på et sådant område.

Flere og flere virksomheder vælger derfor at outsource funktioner som kvalitetschef, miljøchef, arbejdsmiljø- og sikkerhedschef. Nogle opretholder dog stadig funktionerne, og vælger i perioder en form for ”vikarassistance” i kortere eller længere tid.

MANconsult tilbyder - chef til leje – og kan fungere som ekstern systemchef indenfor en række områder. Vi arbejder eksempelvis 1-2 dage om måneden i virksomheden - helt afhængig af virksomhedens behov.

Den eksterne chef indgår i virksomhedens organisation med det nødvendige ansvar og kompetence - og vi sikrer at arbejdet fortsat udføres på en tilfredsstillende måde.

Det medfører bl.a. følgende fordele:

  • Der er ikke behov for en fastansat medarbejder på fuld tid til at udføre opgaven.
  • Det er ikke nødvendigt at opretholde en faglig kompetence på et perifert område.
  • Der indkøbes eksterne ressourcer efter behov og som en fleksibel arbejdskraft.
  • Virksomheden får tilført en stor ekspertise, som kan medvirke til en effektiv løsning af opgaver – med hurtige og klare svar til kunder, myndigheder, ledelse og medarbejdere.
  • Virksomheden kan koncentrere sig om produktionen og andre vigtige opgaver.
  • MANconsult samarbejder med mange virksomheder, og vi kan inspirere dig med en række erfaringer og gode eksempler.

MANconsult er aktuelt ”Chef til leje” i plastindustrien, vaskeribranchen, overfladebehandlingsindustrien, den grafiske branche, transportbranchen, auto- og genbrugsbranchen med flere.

Vi har erfaringer med både store og små virksomheder - og vi kan også tilbyde ordninger til klynger af virksomheder i en erhvervspark eller et industriområde.

Joomla CMS hjemmeside udviklet af inFront media